Posted on by Jan Frost

Antisemitisme i ny forklædning!

 
Den 27. januar er det 75 år siden Den røde Hær nåede til dødslejrene Auschwitz-Birkenau og befriede de omkring 7000 fanger der var i live. 
I dag er efterkommerne af de overlevende fra nazisternes jødeforfølgelser vidne til, at antisemitismen igen vokser i hele Europa. Derfor skal kampen mod antisemitismen intensiveres. Det er regeringernes holdning både i Danmark og i resten af EU.  Alle er enige om, at antisemitismen skal bekæmpes. Men det kniber mere med enigheden, når det kommer til en konkretisering af, hvad antisemitisme er.
 
Europa Parlamentet vedtog i 2016 at benytte IHRA´s (International Holocaust Remembrance Alliance) arbejdsdefinition for antisemitisme. Efterfølgende har også EU-kommissionen tilsluttet sig den: “Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund”. 
 
Ikke alle er begejstrede for denne definition, fordi den åbner op for, at der kan sættes lighedstegn mellem antisemitisme og antizionisme. Zionisme forstået som det jødiske folks legitime ret til at have et hjemland i det der nu hedder Israel. For kan man sætte lighedstegn mellem antisemitisme og antizionisme? Er antizionisme en ny form for antisemitisme?
Den tidligere overrabbiner i Storbritannien, Sir Jonathan Sacks, er ikke i tvivl. Han sammenligner antisemitismen med en farlig virus der hele tiden  må forandre sig ved mutation for at overleve. “I Middelalderen blev jøderne forfulgt pga. deres religion. I det 19. og det 20. århundrede blev de det pga. deres race. I dag bliver jøder angrebet pga. den jødiske stat Israels eksistens” siger Jonathan Sacks og konkluderer: “At benægte Israels ret til at eksistere er den nye antisemitisme”.  

Frankrigs præsident, Emmanuel Makron, sagde næsten ordret det samme, da han sidste år annoncerede, at Frankrig ville tilslutte sig IHRA´s definition af antisemitisme. “Antizionisme er en af de moderne former for antisemitisme”, sagde han.. 

Kritikere af IHRA´s definition af antisemitisme er bekymrede for, at den kan misbruges til at kriminalisere kritik af staten Israels handlinger.  Den bekymring har Uffe Gjerding – tidligere leder i Folkekirkens Nødhjælp – givet udtryk for i en artikel i Kristeligt dagblad. Men det er en unødvendig bekymring. For naturligvis er kritik af Israel ikke antisemitisme. Kritik er en naturlig del af den demokratiske proces, og Israel er et demokrati. Internt i Israel diskuteres og kritiseres Israels skiftende regeringer da også konstant.

Kritik af Israel er principielt helt ok, også selv om den måske ikke i alle tilfælde er rimelig. Men at benægte Israels ret til at eksistere som en jødisk stat er ikke ok. Det er antizionisme og en mutation af det ældgamle jødehad, fordi det er rettet mod verdens eneste jødiske stat, Israel, og benægter jøder den ret, alle andre folk har. Kritik af Israel er ikke nødvendigvis antizionisme eller antisemitisme. Men den kan være det! I Europa i dag er der desværre mange eksempler på, at kritik af Israel i virkeligheden er slet skjult antizionisme eller antisemitisme. Derfor er tilslutning til IHRA’s definition så vigtig.

 
Mange lande har allerede, ligesom Frankrig, officielt tilslutttet sig IHRA´s definition af antisemitisme. Danmark er et af de europæiske lande der endnu ikke har.  Forhåbentlig sker det snart, så antizionismens talsmænd her i landet utvetydigt får at vide, hvor Danmark står i den sag.