Frost på bloggen

Kirken burde – ligesom det jødiske samfund – føle sig ramt på sin identitet, når et politisk flertal barsler med et forbud mod omskærelse af små drenge. Vores identitet som kristen kirke er nemlig uløseligt forbundet med det jødiske folk.

Omskærelse af jødiske drengebørn er et påbud fra Abrahams, Israels og vores Gud. Ikke et tidsbegrænset påbud men et påbud der skulle gælde til alle tider og være et tegn på den pagt Gud indgik med Abraham og hans efterkommere.

Jesus er efterkommer af det jødiske folks stamfædre, Abraham, Isak og Jakob. Som det naturligste i verden lod derfor også Josef og Maria Jesusbarnet omskære, en begivenhed som den kristne kirke fejrer hvert år – Nytårsdag – ottendedagen efter Jesu fødsel. Det gør vi, fordi det er vores tro, at det omskårne Jesusbarn er Guds søn og kirkens Herre.

Det var Jesu Far der i sin tid påbød Abraham og hans efterkommere at omskære deres drengebørn. Kan man forestille sig, at Abrahams og vores Gud ville vælge et sådan pagtstegn, hvis det kunne betegnes som ”et overgreb” eller en ”lemlæstelse af småbørn”? På ingen måde.

Derimod er et forbud mod omskærelse af drengebørn et direkte, sekulært angreb på den kristne kirkes Herre og på kirkens identitet og dens jødiske rødder.  .