Hvem har skylden for Jesu død? Jøderne?

Det var ikke det jødiske folk men ”Tempel-aristokratiet ” der var skyld i Jesu korsfæstelse og død. Det skriver Pave Benedikt den XVI i en nylig udkommet bog.

Påstanden om det jødiske folks kollektive ansvar for Jesu død har præget katolsk teologi i århundreder. Af samme grund ansås jøderne for at være forkastet af Gud.  Igen og igen har påstanden givet næring til den modbydelige, kirkelige antisemitisme.

 Det er overordentlig glædeligt, at den katolske kirkes overhoved gør op med den vildfarelse, at Jesu korsfæstelse og død kollektivt kan tilskrives det jødiske folk. Forhåbentlig kommer den – forholdsvis – nyerhvervede erkendelse i den katolske kirke til at præge de kommende generationer af kirkens teologer.

Jeg har endnu et håb: At pavens bog vil blive læst af de ansvarlige ledere for undervisningen af børnene i de palæstinensiske områder. Her har man nemlig taget den katolske lære om jødernes kollektive skyld i Jesu død til sig. Palæstinensiske børn oplæres i dag i, at det er jøderne der som folk og til alle tider kan gøres ansvarlige for Jesu korsfæstelse og død.  ”I går korsfestede de Jesus. I dag forgiftede de Arafat” – lød det f.eks. om jøderne i en børneoptræden ved PLOs kulturfestival sidste år. Den katolske kirke har nu et særligt ansvar for at hjælpe palæstinenserne ud af denne forrykte vildfarelse.     

Nogle hævder, at den kirkelige antisemitisme har sit udspring i Ny Testamente og henviser bl.a. til passagen i Johannesevangeliet, hvor folkemængden forlanger forbryderen Barabbas løsladt og Jesus korsfæstet. Men sagen er, at al tale om hvem der er skyld i Jesu død er helt forfejlet. Ifølge Jesus selv skyldes hans korsfæstelse og død nemlig ikke noget menneske – men ham selv. Jesus sagde: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene…..Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre” (Johannesevangeliet kap. 10).

Jesu død kan ikke tilskrives et bestemt folk eller en bestemt gruppe mennesker. Der var ingen, der tog Jesu liv. Han gav det selv. Han gav det for at sone menneskets synd og skyld over Gud. Det er ved hans sår, vi har fået lægedom. Det er ved hans død, vi har fået liv (Esajas 53)..