DE NÆRMERE omstændigheder omkring bombningen af Det Mellemøstlige Kirkeråds klinik i Gaza er i skrivende stund ikke klarlagt. Alligevel har otte af landets biskopper fundet det passende offentligt at rette et stærkt angreb på Israel for handlingen. 

Det er ikke så ofte, biskopperne anser en sag for at være af sådan en vigtighed, at de udtaler sig i flok. I alt er det – ifølge Kristeligt Dagblad – kun sket 16 gange siden 1943. To af gangene har biskoppernes udtalelse handlet om krige og humanitære spørgsmål, og begge gange har udtalelsen været rettet mod Israel.

I biskoppernes univers har konflikten mellem Israel og palæstinenserne altså en helt særlig plads. Hvorfor har biskopperne ikke offentligt og samlet for eksempel fordømt overgrebene i Darfur, hvor antallet af dræbte er langt højere end i Gaza?

Israel – og kun Israel – har biskoppernes helt specielle bevågenhed, når det gælder om at kræve overholdelse af internationale konventioner. I samme øjeblik Israel griber til handling – efter længe at være blevet provokeret og angrebet af militante palæstinensere med tusindvis af raketter – står biskopper parate med en fordømmelse af Israel. Hvorfor mon? Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at vi her ser endnu et eksempel på den kirkelige anti-israelisme, der stadig synes at trives i dele af den danske kirke.

Det er dybt beklageligt, når civile bliver ofre i en militær konflikt. Som medlem af Nato var Danmark med i krigen i Kosovo i 1999, hvor de allierede gennemførte bombetogter, der kostede et betydeligt antal civile livet. Hvor var biskopperne den gang? Ingen var vel i tvivl om, at vore militære ledere gjorde, hvad de kunne, for at minimere de civile tab i den uundgåelige krig.

På nøjagtig samme måde har Israels militære ledelse bedyret, at de gør, hvad de kan, for at undgå civile tab. Alligevel kan der i krig ske fatale fejlskud. Det er også sket i Gaza. Men at forlange, at en krig mod Hamas – der bruger mennesker som levende skjolde og gemmer deres våben under hospitaler, på skoler, i moskeer og så videre – skal kunne føres, fuldstændig uden at der sker beklagelige tab af nødhjælpsudstyr og civile menneskeliv, det er både naivt og urimeligt. 

Må jeg opfordre til, at biskopperne bruger deres energi på at tjene kirkens sag herhjemme – der er nok at tage fat på – i stedet for at komme med flere partsindlæg i denne komplicerede politiske konflikt. Anderledes på sin plads havde det været med en biskoppelig opfordring til bøn for alle dem, der lider under følgerne af krigen – på begge sider af konflikten.

Jan Frost,
formand for bevægelsen Ordet og Israel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *