Frost på bloggen

Den 14. Maj 1948 proklamerede David Ben Gurion oprettelsen af staten Israel. Den zionistiske bevægelse havde nået en del af sit mål: at skabe et hjemland for det jødiske folk. Visionen var et land, hvor jøder kunne leve i fred og frihed – uden at have truslen om forfølgelse og udryddelse hængende over hovedet. Et land, hvor man kunne leve et normalt liv.

Endnu i dag – 60 år efter statens oprettelse – er visionen ikke blevet til virkelighed. Den største hindring har været de arabiske naboers manglende vilje til at anerkende staten Israels eksistens. I dets korte levetid er Israel blevet påtvunget fem krige, der har kostet mange af landets sønner og døtre livet. Dertil kommer den årelange konflikt med palæstinenserne. I 60 år har Israel – så at sige – måttet sove med det ene øje åben – og landet må stadig kæmpe for sin ret til at eksistere. 

Oprettelsen af staten Israel kastede for mange kristne et ny og stærkt lys over de bibelske profetier. Man opfattede jødernes tilbagevenden til Israels land som en opfyldelse af Guds løfter til sit folk. Denne gruppe af kristne har gennem hele Israels historie hørt til landets trofaste venner og støtter.

Ikke alle i kirken deler denne opfattelse. Vi møder stadig den såkaldte erstatningsteologi – som regel i en moderniseret form, som ikke ønsker at kaldes erstatningsteologi, men som har stort set samme indhold: Bibelens løfter om bl.a. Israels hjemkomst gælder ikke længere det jødiske folk. Løfterne er overført på kirken, siger man. I nogen teologisk litteratur anno 2008 kalder man stadig det landområde, der både på bibelsk tid og i dag kaldes for Israel, Palæstina.

Senest har vi i Bibelselskabets nudanske oversættelse af Det nye Testamente måttet konstatere, at navnet Israel ikke længere bruges som betegnelse for landet Israel. Navnet er enten udeladt eller omskrevet. Men bibelen taler klart: Guds løfter om at føre sit folk tilbage til Israels land står stadig ved magt – ligesom de øvrige løfter til Israel.

Derfor siger vi TILLYKKE ISRAEL, og vi gør det med ønsket om fred over Jerusalem og med tak i hjertet til Gud, der aldrig svigter sine løfter.