Frost på bloggen

 ”Så vælg da livet” er titlen på et 50 siders dokument, hvor 11 fremtrædende arabiske kristne beskriver de kristnes situation i Mellemøsten. Dette dokument er nu blevet oversat til dansk, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd – der er en af udgiverne – håber, at dokumentet kan ”inspirere og udfordre teologisk refleksion i Danmark”.

Den officielle lancering af den danske oversættelse foregik den 20. september, i Bispegården i København, hvor man blandt andre havde inviteret to af forfatterne fra Libanon til at deltage.

Der er god grund til at sætte fokus på situationen for de arabiske kristne i de mange muslimske lande i området, hvor antallet af kristne er faldet dramatisk de seneste årtier. Men en del af dokumentet overrasker.

Skal man tro dokumentet, kom den store ændring i det ellers gode forhold mellem jøder, kristne og muslimer, da Vesten koloniserede området efter 1. verdenskrig og senere ”gennemtvang oprettelsen af staten Israel (1948) på frygtelig vis med blodsudgydelser og fordrivelse til stor ulykke for det palæstinensiske folk”. Den manglende etablering af en demokratisk samfundsmodel i de arabiske stater i begyndelsen af det 20. århundrede skyldes delvis ”Balfour-deklarationen, der favoriserer et nationalt hjem for det jødiske folk i Palæstina, og oprettelsen af staten Israel efter afslutningen af de britiske og franske mandater”, skriver man. Vi må altså forstå, at havde det ikke været for den britiske regerings velvilje overfor etablering af et nationalt hjem for det jødiske folk i Palæstina-mandatet, ville situationen for kristne have været mere positiv i de arabiske lande i dag.

Ifølge dokumentet var forholdet mellem kristne og muslimer i Mellemøsten generelt fredeligt og præget af samhørighed, ”indtil staten Israel blev oprettet (1948). Forholdet mellem medlemmer af de to religioner blev forvrænget af den israelske besættelse af Palæstina og sammenblandingen af jødedom, zionisme og staten Israel. Samspillet mellem jøder og kristne i vores region forværredes og gav plads til fjendskab, der udsprang af følelsen af uretfærdighed og frygt.”

Der henvises herefter til videre læsning i dokumentet “Sandhedens øjeblik”. Dette er et teologisk og politisk manifest fra 2009, skrevet af en gruppe arabiske kristne der har samlet sig i organisationen Kairos Palestine. Heri opfordres Vestens kirker til at arbejde for fred og retfærdighed ved bl.a. at tage afstand fra zionismen og støtte den internationale Boykot-Israel-bevægelse, BDS (Boycott, Divestment, Sanctions). Denne bevægelse arbejder for forbrugerboykot af israelske varer, forbud mod investeringer i israelske firmaer, boykot at kultur- og sportsarrangementer samt boykot af Israel som turistland.

De 11 forfattere til dokumentet ”Så vælg da livet” ønsker at ”åbne et nyt kapitel i forholdet til jøderne”. Dette skal ske gennem en seriøs samtale baseret på værdier som retfærdighed, fred, medmenneskelighed og værdighed for alle skabninger. En sådan samtale vil – ifølge dokumentet – adskille sig markant fra den samtale kristne der støtter zionismen fører. Den vil ”presse på for retfærdighed for det palæstinensiske folk, kræve politikken med besættelse og invaderende bosættelser til regnskab, forsøge at skabe ægte fred og afvise forestillingen om den religiøse stat, som står i vejen for den sekulære stat.”

Med andre ord: At forsvare Israels ret til at eksistere som en jødisk stat er uforeneligt med at søge retfærdighed, fred og medmenneskelighed for konfliktens parter. Ifølge de arabiske kristne ledere går vejen til fred gennem en ophævelse af det jødiske folks ret til at definere Israel som en jødisk stat. Så længe der findes en jødisk stat i området, skal man altså ikke forvente en bedring af forholdet mellem jøder, kristne og muslimer i Mellemøsten.

Det er ikke første gang kristne arabiske ledere fremfører dette synspunkt, men det er nyt, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd så åbent støtter det. Udgivelsen af dokumentet på dansk er fra Det mellemkirkelig Råds side ment som en udfordring til teologisk refleksion, men det handler mest om politik. Og det handler om, at selve eksistensen af den jødiske stat, Israel, er en del af årsagen til de problemer kristne i hele Mellemøsten lider under.

Det er ærgerligt, at et vigtigt dokument om kristnes forhold i et primært muslimsk Mellemøsten skal indeholde sådanne angreb på verdens eneste jødiske stat. Og det er under al kritik, at en officiel folkekirkelig instans støtter sådanne synspunkter.
Det skal understreges, at det ikke er alle arabisktalende kristne der støtter dokumentet.