Frost på bloggen

I det kristne børnearbejde bliver der ofte brugt tekster fra Det gamle Testamente. I forhold til bibelundervisningen blandt unge og voksne, er det mit indtryk, at forkyndelsen for børn langt oftere sker ud fra gammeltestamentlige tekster. Det hænger sikkert sammen med, at Det gamle Testamentes – ofte dramatiske – beretninger egner sig fortrinligt til genfortælling.

Men bibelundervisning er mere end bibelfortælling – også over for børn. Beretningerne om Abraham og Moses og alle de andre, indeholder – hver på deres måde – en stærk forkyndelse af, hvem og hvordan Gud er. Det er underviserens opgave at udlægge og fortolke disse beretninger, så de bliver vedkommende for både børn, unge og voksne anno 2010.  

Bibelens beretninger om Guds forhold til Israel i Det gamle Testamente bruges flittigt – og med god grund – til at illustrere Guds trofasthed overfor sine børn i dag – også de små af slagsen. Udfordringen for medarbejdere i det kristne børnearbejde er samtidig også at formidle det, der er mange af de gammeltestamentlige teksters ligefremme budskab: At Gud har udvalgt Israel til sit ejendomsfolk med henblik på at folket skal tjene Guds frelsesplan for verden. En udvælgelse der stadig gælder og som på den allerstærkeste måde viser os, hvor ufravigelig trofast Gud er mod sine løfter. Folkets tilbagevenden til landet og genoprettelsen af staten Israel er stærk anskuelsesundervisning om, at det Gud lover, det sker.

Kan børn forstå det? Bestemt. Som i så mange andre sager, der har med tilegnelsen af Bibelens budskab at gøre, er det snarere os voksne, der må tage ved lære af de små. Bibelundervisning for børn er en vigtig sag, og de mange trofaste børnemedarbejdere i vores kirke, der brænder for at videregive Bibelens budskab til vores børn, skal have al vor støtte og opbakning. For det gamle ordsprog gælder stadig: ”Hvad man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer”.