Mogens Müller, teologisk professor  ved Københavns Universitet, opfordrer menighederne til at stoppe med at læse op fra Det gamle Testamente  ved gudstjenesterne.  Men hvad sker der, hvis vi følger professorens råd?

Jeg har lige læst en kronik af teologi-professoren Mogens Müller i Kristeligt Dagblad fra den 1. oktober. Og nu sidder jeg og kigger på min bibel og tænker på hvor meget der vil være tilbage af Guds ord, hvis jeg følger det råd Mogens Müller giver i sin kronik.

Det gamle Testamente – som udgør to tredjedele af bibelen – kan jeg rive ud med det samme. Det indeholder nemlig en helt anden religion og taler om en helt anden Gud end vi kristnes, siger professoren.  Og det hjælper ifølge Mogens Müller ikke at henvise til apostlen Paulus og hans flittige brug af Det gamle Testamente, for ”den vej, som Paulus og siden oldkirken her slog ind på, er ikke længere farbar. For med den viden, vi har i dag, er det udtryk for kristen bibelimperialisme. ” Paulus misbrugte ifølge professoren Det gamle Testamente, så nu kan hans 13 breve i Det nye Testamente også ryge i pejsen. Og med dem også alle de øvrige breve i Det nye Testamente, for de er som bekendt også ret præget af Det gamle Testamente. Tænk bare på Hebræerbrevet.

Nu svinder min bibel godt nok ind. Der er de fire evangelisters skrifter tilbage. Jeg kommer straks til at tænke på hvad jeg gør med de steder, hvor Jesus taler om Guds vrede og om fortabelsen. Det er uomtvisteligt, at en hel del af Jesu forkyndelse om Gud minder temmelig meget om det billede af Gud vi møder i Det gamle Testamente. En Gud der både straffer synd og syndere. Men dem kan vi ikke bruge til noget, siger professoren, for ”de træk i gudsbilledet, der ikke kan forenes med, at Gud er Jesu kærlige far, hører ikke hjemme i den kristne tro”.  Jamen det er jo Jesus, der siger det? Nej, nej, ikke nødvendigvis, bedyrer Mogens Müller os i en af sine bøger. Fortællingerne i de fire evangelier skal nemlig ses som konstruerede historielignende beretninger, forkyndelse og undervisning, der kunne udfylde de behov, der var opstået i forfatternes menigheder. Det er slet ikke sikkert, at Jesus har sagt det der står i beretningerne.

Ok. Så må jeg vel have saksen frem og klippe de fire evangelisters beretninger lidt til så de bedre passer til det teologiske udviklingstrin man er nået til i professorens studerkammer. Nu hænger min bibel i laser. Og jeg er alvorlig bange for, at min tro også snart kommer til det. Hvis jeg altså vælger at følge teologi-professoren. Men det gør jeg ikke. Jeg vælger i stedet at følge Jesus Kristus, kirkens Herre, som siger, at hvis nogen elsker mig, holder han fast ved mit ord.